[show_breadcrumbs]

Den gode søvn

Den gode søvn er vigtig for alle mennesker.

Mange både børn og voksne med ADHD kan have svært ved at få en god søvn.

Der findes heldigvis mange gode strategier til at afhjælpe denne problematik. Dette kræver først og fremmest, at I som forældre finder ud af hvordan jeres barns søvnproblemer viser sig.

Har barnet svært ved at falde til ro og dermed falde i søvn? Eller vågner han eller hun om natten? Psykolog Lissen Tønnies tager os her med på en tur igennem søvnens verden med flere gode råd undervejs.

Mere viden...

Læs mere om søvn og søvnproblemer på ADHD-foreningens hjemmeside.

Om sansestimulerende dyner
Kugledyner, kædedyner, tyngdedyner, vægtdyner eller sansedyner:

Mange børn/unge med ADHD eller ADD oplever søvnbesvær. Det kan være vanskeligt at falde i søvn og ligeledes undgå opvågninger i løbet af natten. Søvnproblemer kan give mere eller mindre alvorlige følger over kortere eller længere tid.

Den sansestimulerende dyne kan have gavnlig effekt til alle personer, som har søvnproblemer og generelt oplever vanskeligheder i forbindelse med at finde ro og afslapning. Dynen kan være med til at forebygge søvnbesvær og er designet således, at den lægger sig tungt og tæt om personen og afgrænser kroppen, hvilket øger kropsbevidstheden.

Dette vil for mange virke beroligende på muskel- og led sans og dermed forbedre indsovning. Den omsluttende og tryghedsskabende effekt, som dynen har, giver en bedre og roligere søvn.

[show_back_button]